| |
| | INFO & SKIFAKTA ITALIEN - CERVINIA |
| | Skiferie i Cervinia - fantastiske skioplevelser i både i Italien og Schweiz
Tæt på den schweiziske grænse, for foden af det imponerende Matterhorn og i en sidedal til den store Aostadal, finder man den hyggelige lille by Cervinia. Den pittoreske by har bevaret sit italienske særpræg og gæster vil kunne nyde at slentre af byens hovedgade, fyldt med gode restauranter, trendy butikker og hippe barer, der inviterer til afterskiing.
Det er dog uden tvivl det flotte skiløb der vil fryde skiløbere mest; her, i Matterhorns evige skygge, finder man brede, velpræparede pister, 5 km langrendsløjper, gode snowboard-faciliteter med hop og halfpipe samt mulighed for heli-skiing, kite-skiing og hundeslædekørsel. Om man er begynder, let øvet eller en øvet skiløber, vil Cervinia kunne byde på udfordringer for alle niveuaer.
Cervinia er endvidere indehaver af sne-rekorden i Italien og regnes for alpernes mest snesikre område, selv i slutningen af sæsonen. Eftersom Cervinia er beliggende mellem Italien og Schweiz, er det også en mulighed at tage til nabobyen Zermatt i Schweiz; en bilfri by med mange specialbutikker og et kasino, samt et varieret skiterræn der vil kunne tilfredsstille selv eksperterne!
|
| |
|
|
|